 | | Oktober 2011 | | | | Kulturkalenderen vil inden for den nærmeste fremtid basere sig på Kultunaut | I forbindelse med skiftet til Aarhus Kommunes hjemmesideløsning har vi på Børnekulturhuset fået mulighed for at trække kalenderarrangementer ind på vores hjemmeside via Kultunaut. Vi forestiller os, at vi fremover vil lade kalenderen basere sig på arrangementer, som I selv indberetter til Kultunaut – i stedet for at vi manuelt skal hente (og vedligeholde) de arrangementer, som I sender til Børnekulissens kalender. Der bliver tale om en overgangsordning, hvor vi kører med begge løsninger samtidig – og omkring årsskiftet forventer vi så at køre udelukkende med Kultunaut-løsningen. I kan se kalenderfunktionaliteten i anvendelse her på Aarhus Kommunes hjemmeside: http://www.aarhus.dk/da/aarhus/Aarhus-kalender.aspxPå Børnekulturhuset vil vi naturligvis kun vise arrangementer, der vedrører børn og unge. Fordelen er, at når I indberetter et arrangement til Kultunaut, så vil det både blive vist på Aarhus Kommunes kalender (jf. linket ovenfor), på Kultunauts side, på Børnekulturhusets side og alle de andre sider, der måtte trække data fra Kultunauts database. Hvis du gerne vil høre nærmere om skiftet til Kultunat, så er du velkommen til at kontakte Mie Bjerrrisgaard Frydensbjerg på mif@aarhus.dk eller tlf. 89 40 48 80. | | | Prisnedsættelse på Bydetektiverne | Børnekulturhuset udbyder projektet Bydetektiverne for skoleklasser i Hjortshøj, Øgaderne, Brabrand og Trøjborg. Gennem deltagelse i projektet sætter I fokus på de omgivelser, som børnene færdes i til daglig. Samtidig får I nogle redskaber til at opfylde målsætning for undervisningen i arkitektur, som er med i ministeriets læseplaner. Og projektet kan indgå i tværfaglige sammenhænge i fagene dansk, historie, billedkunst, geografi, matematik med flere. Prisen er fremover helt nede i 200 kr. pr. forløb. Læs nærmere om Bydetektiverne | | | Fantastiske fantasivæsener og vinterlandskaber | Lørdag d. 5. november 2011 byder vi indenfor til Kreativt værksted. Dagen arrangeres af Aarhus Billed- og Medieskole og Børnekulturhuset. Fantastiske fantasivæsener
- Med billedkunstner Ginette Wien for de 3-6årigeStart kl. 10.00. Varighed: 3 timer. Vi skal skabe fantastiske og fantasifulde væsener ud af sort voks og alt muligt spændende og inspirerende skrot. Kom og få dit indre uhyre ud. Vinterlandskab
– Byggeworkshop med arkitekt Sidsel Effersøe for de 6-12årigeStart kl. 10.00. Du skal være her senest kl. 12 for at kunne nå at deltage. Byg dit eget vinterlandskab med bakker, skove og søer. Snekrystaller og engle eller måske farlige dyr? Vi indretter små tredimensionelle verdener. Vi klipper og limer i forskellige materialer. Ta' gerne billeder med af din familie, så de kan blive ”gæster” i det landskab, du kan tage med hjem. Læs nærmere om Kreativt værksted | | | Barselsorlov | Mie Bjerrisgaard Frydensbjerg har påtaget sig ansvaret for at udvide skaren af små kulturforbrugere og går derfor på barsel d. 28. oktober. Hun vender stærkt tilbage 1. oktober 2012. Alle Mies opgaver vil i den mellemliggende periode blive varetaget af Karina Rask Nordtorp. Karina kan fanges på krn@aarhus.dk og tlf. 89 40 48 80. Karina er uddannet cand. mag, Kunsthistorie med suppl. i Engelsk og kommer fra en stilling som kulturmedarbejder ved Kultur- og Fritidsafdelingen i Silkeborg Kommune. Vi ser frem til at byde Karina velkommen i de børnekulturelle rammer og håber, at I vil tage godt imod hende. | | | Kulturkalenderen for november måned er klar | Hent kalenderen for november (PDF åbner i nyt vindue | 1.5 MB)
|
Kurser, konferencer, temamøder mv. |
| | | Symfonisk Pædagogik - formidling af klassisk musik til børn | Aalborg Symfoniorkester og Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning inviterer til konferencen 'Symfonisk Pædagogik - formidling af klassisk musik til børn'. Du kan bl.a. opleve Tony Valberg (Norge) – ”Barn og symfoniorkestre i relasjoner, musikalske møter” samt Cathy Milliken (Berliner Phil) og David Wallace (New York Phil) – om orkestrenes børne-/skoleaktiviteter. Fredag og lørdag d. 13. – 14. april 2012 Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 Aalborg Hent invitationen til konferencen Symfonisk Pædagogik (pdf åbner i nyt vindue, 853 kb) | |  | | Gratis kursus om Brdr. Løvehjerte for folkeskolelærere | Torsdag d. 1. december 2011 kl. 12.00-17.00. Kurset er gratis!
Tilmelding senest mandag d. 7. november 2011 på tlf. 70 20 42 92 / billet@aarhusteater.dk
Program
Foredrag v. børneforsker Beth Juncker: Hvorfor skal børn se teater?
Oplæg og miniworkshop med Anne Middelboe Christensen, forfatter, journalist og anmelder v. Børneteateravisen og Dagbladet Information: Hvordan anmelder voksne børneteater - og hvordan anmelder børn?
Praktisk oplæg ved Bente Morre Pedersen, lektor i dansk og drama ved VIA University College, læreruddannelsen i Aarhus: Hvordan kan jeg bruge Brødrene Løvehjerte i min undervisning?
Læs mere om kurset
Læs om forestillingen Brdr. Løvehjerte | | |  | | Et spændende samarbejde mellem Cyberhus og Kvindemuseet har båret frugt | Kvindemuseet og Cyberhus, et online møde- og rådgivningssted for unge, har afsluttet et spændende samarbejde om det at være teenager i tidligere tider og i dag. Kvindemuseet har stået for den historiske del og Cyberhus har stået for den nutidige. Resultatet er sitet www.enterung.dk, som henvender sig til de store børn - fra 8. klasse til og med gymnasier/ungdomsuddannelser.
Enterung.dk er omdrejningspunktet for både museumsbesøg og for undervisningsmateriale. Her introduceres til seks temaer, til seks ture på museet, og her ligger undervisningsmateriale i form af kilder såsom billeder, blade, fotos, erindringer, musik m.m., som kan bruges før eller efter museumsbesøget. Endvidere har sitet et fotoalbum, hvor man kan se fotos af unge i årtierne i perioden 1890 – 1980. Man kan også klikke sig ind på faktaboxe, der kort fortæller om teenagernes historie i 20-års perioder. Og man kan enkeltvis eller i grupper klikke sig ind i dialogboksen og give sin mening til kende, uddybe eller debattere aspekter inden for de seks temaer.
Det, der gør projektet så spændende, er koblingen mellem før og nu. Cyberhus har interviewet teenagere i dag, og de fortæller om kærestesorger, vennernes betydning, de svære valg, fremtidsdrømme og meget mere. Til sammenligning - og nogle gange vældige diskussioner - kan de unge her på museet læse kærestebreve fra 1940’erne, dagbog fra 30’erne, spille 60’er musik på rejsegrammofonen, kigge i den lille katekismus – og den lille røde for skoleelever. Blandt andet.
Vi har allerede haft besøg af en del sældre klasser, og det er vores indtryk, at det virker. De unge undrer sig over ligheder - og store forskelligheder. Med andre ord, de reflekterer, hvilket lige nøjagtigt er det, vi gerne ville opnå. Og vil de vide mere, så kan de på hjemmesiden finde endnu flere kilder og historier.
Vi opfordrer dem til videre dialog, ved at de lægger deres overvejelser og diskussioner ud på nettet via hjemmesidens ”Din mening” Her kan alle gå ind og se dem. Vær så god! Alle er selvfølgelig velkomne til at kontakte os og høre mere om projektet på tlf. 86 18 64 71. Eller kig på hjemmesiden www.kvindemuseet.dk | | | | Næste nyhedsbrev udkommer omkring d. 21. november 2011. Inputs kan sendes til krn@aarhus.dk.
|
|