Hel kunstner til halv pris
Formålet med ordningen er at give børn mulighed for at engagere sig i æstetisk-kreative processer under vejledning af professionelle kunstnere samt at udvikle samarbejdet imellem de kunstneriske/kulturelle og de pædagogiske virkefelter.
Sådan fungerer ordningen
Børnekulturhuset dækker 50% af lønudgifterne til ansættelse af en kunstner/kunstpædagog i den pågældende institution/skole i projektperioden.
Institutionen/skolen bidrager selv med et beløb svarende til støttebeløbet fra Børnekulturhuset.
Hvis projektet er afhængig af støtten for gennemførelse, bør ansøgningen sendes i god tid.
Eksempel: Hvis institutionen/skolen ansætter en kunstner med en lønomkostning på 5000 kr. i projektperioden, så tildeler Børnekulturhuset 2500 kr. og insitutionen/skolen bidrager selv med de resterende 2500 kr.
Kriterier
- Der skal være tale om æstetisk-kreative processer frem mod et produkt.
- Institutionens/skolens børn skal være aktive medskabere af såvel proces som produkt
- Den ansatte (eksterne) kunstner/kunstpædagog vejleder projektet og deltager således både i planlægnings- og afviklingsfasen.
- Kunstneren/kunstpædagogen skal have erfaring med kunstneriske processer med børn og skal godkendes af Børnekulturhuset.
- Skolens/institutionens personale deltager aktivt i planlægning og afvikling af projektet
- Der skal være tale om et længerevarende forløb, således at den nødvendige tid til en fordybelse i processen sikres.
Bemærk
Der er ingen ansøgningsfrist på "Hel kunstner til halv pris"-ordningen.
Forventet behandlingstid: 3 uger.
Der ydes generelt ikke støtte til materialer, forplejning og transportudgifter.