Gå til sidens indhold
 
Arkitektureksperimentariet

Arkitektureksperimentariet

Med støtte fra Aarhus 2017 har Børnekulturhuset etableret Arkitektureksperimentariet, som led i ambitionen om at sætte Aarhus på landkortet som ”børnenes arkitekturby”.

Arkitekturformidling er et voksende felt indenfor børnekulturområdet og med støtten fra Aarhus 2017 har det været muligt at realisere Arkitektureksperimentariet som et centrum for arkitektur for, med og af børn.

 

Arkitektureksperimentariet består først og fremmest af en række projekter med flere forskellige samarbejdspartnere i regionen og med inddragelse af nordiske og europæiske partnere. Projekterne skal styrke børn og unges medborgerskab og demokratiske dannelse gennem viden om arkitektur som æstetisk og kulturel ressource og som arena for refleksion over egen identitet.

 

Om projekterne

Arkitektureksperimentariets projekter spænder vidt og rummer dels mobile projekter, som fx Arkitekturbussen, byvandringer og arkitekturkufferter, og dels stationære projekter i form af udstillinger, samarbejder med kulturinstitutioner og etablering af sanserum i byen. Derudover arbejder Arkitektureksperimentariet også med opkvalificering af voksne gennem kurser og seminarer, samt udarbejdelse af inspirations- og undervisningsmateriale og afholdelse af internationale konferencer om emnet. Endelig afholder Arkitektureksperimentariet også events, fx i forbindelse med Arkitekturens dag, Kulturnatten og Aarhus Festuge.

 

Gennem arkitekturworkshops kan børn, uanset forudsætninger, fysisk sætte form på deres tanker og idéer. De får en skærpet ressourcebevidsthed og forståelse for det teamwork, der er nødvendigt i arbejdet med arkitektur. Det tværfaglige fokus ligger på samspil mellem leg, bevægelse og læring, samt kultur, sanser og teknik. Børn og unge arbejder med byen set fra deres eget perspektiv og registreringen af mødesteder, smukke steder og uhyggelige steder giver lejlighed til refleksion over egne holdninger til omgivelserne, og hvordan man kan få indflydelse på dem ved at gentænke byen. I workshoppens fleksible og mobile læringsrum er der god plads til praktiske og kreative kompetencer, samt forskellighed i læringsstile og forudsætninger.

 

Øget interesse for arkitekturformidling til børn og unge

De iværksatte projekter, der både beskæftiger sig med kulturarv og nye digitaliseringsmetoder, er nyskabende indenfor arkitekturformidling og har inspireret til arkitekturaktiviteter andre steder i landet, hvor mange har taget koncepterne til sig og videreudviklet dem i deres lokalområde. På europæisk plan har projekterne vist sig at være helt unikke, hvilket har ført nordiske og europæiske henvendelser og samarbejder med sig.

 

Den voksende interesse for arkitekturformidling skyldes blandt andet, at arkitektur har iboende muligheder for at gentænke kultur, værdier og formidling på mange niveauer.

Kontakt

Anne Line Svelle

Børnekulturkoordinator

Børnekulturhuset

Frederiks Allé 20A

8000 Aarhus C

Telefon: 29 20 90 49

E-mail: 

 

Kontakt

Maria Christine Andersen

Projektkoordinator

Børnekulturhuset

Frederiks Allé 20A

8000 Aarhus C

Telefon: 81 73 48 30

E-mail: 

 

Download workshopoversigt

 
 

Opdateret: 27.6.2017

Afdeling:

Send kommentar:   Børnekulturhuset

Telefon: 41 85 66 69

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code