Gå til sidens indhold
 

Musikhuset

1700-tallet indtager Musikhusets foyer lørdag d. 10. marts 2012 mellem kl. 10.30 og 13.30, når flere af byens børnekulturaktører inviterer til Masquerade.

Masquerade – minirollespil, menuet og musik i Musikhusets foyer

 

En maskerade er en fest, hvor deltagerne er udklædte og har maske på. 
I Danmark var der før 1700tallet såkaldte maskeløb til jul og fastelavn, hvor deltagerne var ud-klædte og opførte forskellige danse. Bag udklædningen og masken skjulte man sin sædvanlige identitet og sociale rolle, så herremanden kunne danse med bondepigen.

 

Ved Reformationen søgte kirken at udrydde disse skikke, men karnevallet vendte fra 1600tallet tilbage til Norden i form af maskerader, der bl.a. var populære ved kongens hof med forbillede i det berømte karneval i Venedig. Der var tale om en moderne, civiliseret version af den gamle tradition; man mødtes til te, musik, kortspil og dans.


Offentlige maskerader blev forbudt i Danmark fra 1724, men blev fra 1768 igen tilladt på Det kgl. Teater. Maskeraden som begivenhed er blevet brugt af flere forfattere og komponister; f.eks. skrev Holberg i 1724 stykket Mascarade, der er forlæg for Carl Nielsens opera Maskerade. Også i Verdis opera Maskeballet indgår en maskerade.
 

Vil du prøve at prøve at danse menuet? Eller at spille med i en ægte wienerklassisk kammermusikgruppe? Øve dig i at fægte? Prøve en gammel og tung pudderparykker, en flot maske og måske et rigtigt fiskebensskørt? Spille rollespil, lege gøgler, synge høviske viser eller frække sange? Så kom og prøv en workshop.


Aldersgruppe: Børn fra 9 år.

Hvornår: Lørdag den 10. marts 2012 mellem kl. 10.30 og 13.30

Hvor: Musikhusets Foyer, Thomas Jensens Allé, 8000 Aarhus C.

Pris: Gratis adgang.


Medvirkende: Århus Musikskole, Filurens Skole for Teater og Dans,

Den Jyske Opera, Jysk Akademisk Fægteklub, Århus Billed- og Medieskole, Børnekulturhuset, Folkeuniversitetet i Aarhus m.fl.

Kontakt

Børnekulturhuset

Frederiks Allé 20A

8000 Aarhus C

Telefon: 89 40 48 77

E-mail: 

EAN-nummer: 5798005772606

 

Århundredets Festival

 
 

Opdateret: 10.4.2014

Afdeling:

Send kommentar:   Børnekulturhuset

Telefon: 89 40 48 77

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden