Få skrevet den helt rigtige historier til netop jeres børn
Det kan være svært at finde en børne- eller ungdomsforestilling som passer til jeres behov, både når det kommer til antal roller, fordelingen af drenge og piger, aldersgrupper, niveau, længde og tema.
Jeg har udviklet teaterstykker sammen med børn og voksne i alle aldre, både i samarbejde med børnene selv eller som et færdigskrevet manuskript til en bestemt skole eller institution. Hvad enten det handler om 50 efterskoleelever, der alle skal være på scenen sammen eller 12 generte piger på det lokale dramahold, er det vigtigt at finde en historie der passer netop til dem. Jeg har ofte også stået for instruktion og iscenesættelse når jeg er blevet hyret til at lave en forestilling, men nøjes ligeså gerne med at aflevere et færdigt manuskript eller udvikle det i samarbejde med lærere eller instruktører, som selv ønsker at stå for iscenesættelsen.
For mig handler teater om leg, lyst og kreativitet og om at finde den rigtige historie til de rigtige mennesker. Noget der giver mening for netop dem. Det kan være stort eller småt, det kan være nemt eller svært, det kan være abstrakt og finurligt eller hentet direkte fra virkeligheden. Bare det giver mening for dem.
Om Marie
Cand.mag. i Dramaturgi og Dansk. Dramalærer, dramatiker og dramaturg. Underviser bl.a. på skuespillerskolen i Aarhus og KVUC i København. Har fået udgivet en række manuskripter på forlaget Drama og derudover skrevet en række mindre forestillinger til efterskoler, teaterforeninger og ungdomsskoler.
Yderligere oplysninger
Født i 1981.
Arbejdsområde: Underviser, dramatiker, dramaturg.