Arbejdsform og -metode
Der er brugbare rytmer, sange/rap, dans og bevægelse, hvor vi alle sammen spiller på "skralde-instrumenter"; murerbaljer/spande, kildevandsflasker, rundstokke m.m.. Dette bliver tilsat sange, raps, dans og leg. Børnene bliver trommeslagere, dansere og sangere for en stund.
Derudover indgår elementer såsom dramatisk/teatralsk udtryk og sprog, sprogudvikling, koordinationstræning og sidst men ikke mindst fællesskabsfølelse og respekt for hinanden og musikken og dens genveje. I skal regne med, at I får lektier for, før, under og efter forløbet ud fra bogen: "Skraldejam", som er inkl. CD og DVD. Bogen kan bestilles på hjemmesiden:
www.dansksang.dk
Forløbet kan vare en dag eller være et længere forløb over flere dage. Udover undervisningen med børnene kan efteruddannelse af lærerne samtidig indgå på en meget konkret og effektiv måde.
Erfaring indenfor området
Jeg har siden 1996 arbejdet med det ovenstående koncept sammen med skolebørn, så det virker! Det er gennemprøvet og videreudviklet af og sammen med børn. Jeg har været på besøg på over 50 grundskoler og har desuden stor erfaring fra diverse efteruddannelseskurser med "de voksne". Jeg er ansat på Kolding MGK, Aarhus Musikskole bl.a. med MGK-eleverne og har undervist 6. klasserne på Skjoldhøjskolen i musik.
Målgruppe
Alle trin i grundskolen
Yderligere oplysninger
Født i 1970. Uddannet fra rytmisk musik og bevægelseslinien på Musikkonservatoriet i Aarhus i 1996.
Arbejdsområde: Musik.