Søren Jessen
Læse- og skrivelysten har trange tider. Måske vil bogen som vi kender den i dag uddø, men den gode historie vil aldrig forgå.
Arbejdsform- og metode
Det er kun et spørgsmål om hvilke medier den vil boltre sig i.
Jeg tegner og fortæller historier fra mine bøger for elever i 0. - 6. klasse. Det er levende historiefortælling uden oplæsning, og jeg tager børn op som modeller til tegningerne. Opvarmningen består af tegning af fantasidyr, og det er børnene der bestemmer, hvordan de skal se ud.
For børn i 4. - 10. klasse laver jeg skriveværksted. Begyndende med diverse små øvelser for derefter at lade dem skrive en novelle – eller begynde på en. At få en færdig historie er ikke det vigtigste. Det vigtigste er processen og at arbejde seriøst med den tekst, man har skrevet.
For 7. - 10. klassetrin taler jeg om mine ungdomsromaner og det at være forfatter. Ofte har eleverne læst en eller flere af romanerne og har spørgsmål, som jeg svarer på.
Erfaring indenfor området
Siden 1987 har jeg levet af at tegne og skrive. Min første bog udkom i 1990 – det var en billedbog. Siden har jeg skrevet bøger for alle aldersgrupper lige fra helt små børn til voksne. Nu skriver jeg mest romaner.
Jeg har gennem de sidste 10 år haft utallige arrangementer på skoler og biblioteker.
Målgruppe / aldersgruppe
Alle klassetrin i folkeskolen.
Biblioteker.
Yderligere oplysninger
Født i 1963. Autodidakt.