Arbejdsform og -metode
Jeg planlægger enten ud fra et tema, eller ud fra et ønske om at arbejde med former, farver, materialer og teknikker.
Jeg arbejder både indendørs og udendørs.
God stemning, udvikling, fysisk udfoldelse, naturen, sociale relationer og det at styrke den enkeltes selvværd, er begreber jeg forsøger at integrere i det kunstneriske arbejde.
Derudover vil jeg gerne bruge kunsten som en løftestang for de pædagogiske læreplaner. Afprøve nye muligheder, eller bygge videre på eksisterende kulturaktiviteter. Herunder at dokumentere det kunstneriske forløb og evt. skabe dokumentationen sammen med børnene.
Erfaring indenfor området
Jeg har gennem mange år haft interesse i og arbejdet med børn og kunst.
På børnekulturstedet Karens Minde i København arbejdede vi med Land Art.
Trøjborg Børnehus blev udsmykket fra kælder til kvist i løbet af en måned.
I børnehuse, kunstskoler, efterskole og bofællesskaber har vi tryllet med former og farver.
Jeg har arbejdet på billedværksted for udviklingshæmmede og været primus motor i forskellige udstillinger på Aarhus Rådhus.
Jeg underviser under FOF og på bostedet Tingagergården.
Yderligere oplysninger
Født i 1955. Uddannet på Byhøjskolens kunstskole 1. og 2. semester 1996. Billedpædagog 1998. Linjefag i billedkunst 2001. Aarhus Kunstakademi Vestergade: Maleri, blandform, bronzestøbning, 2006 og 2007.
Arbejdsområde: Blandform, maleri, grafik, Land Art.