Gå til sidens indhold
 

Johanna Ludvigsen

Kunstner/designer

Jeg har arbejdet med børneprojekter siden 1990.


Jeg har været på længere studieophold i Mellemamerika, Italien, Finland og Sverige. I mit eget virke arbejder jeg med tekstilt udtryk i unika designs, billeder, computergrafik og udsmykninger. I 1995 var jeg på studieudveksling i Kina og i 1996 på studiebesøg i skt. Petersborg.

 

Jeg har undervist børn i forskellige sammenhænge som billedskoler, folkeskoler, friskoler, børnehaver og undervist voksne på daghøjskoler, seminarier og på Kunstakademiet. Min undervisningsform er meget procesorienteret og åben for eksperimenter, og jeg arbejder med mange materialer i læringen af konkrete teknikker. Leg, humor og ærlighed er vigtigt for min undervisning. Jeg har bl.a. undervist på Aarhus Billed- og Medieskole i et feriekursus med fokus på landskaber de foregående år.


By- og landzoner udtrykt i tekstile materialer optager mig meget. Jeg har bl.a. filtet en by. Derudover var jeg med i arkitekturprojektet Huler, hytter og huse i Ridehuset. Jeg deltager gerne i store børneprojekter, udsmykning, samarbejde på tværs af faggrupper, hvor jeg eksempelvis også kan komme ud og vejlede inden opstart.


Læs nærmere på www.johannaludvigsen.dk.

 

Yderligere oplysninger

Født i 1960. Uddannet tekstilformgiver.
Arbejdsområde: Billedkunst og kunsthåndværk.

 
 

Opdateret: 21.3.2012

Afdeling:

Send kommentar:   Børnekulturhuset

Telefon: 89 40 48 80

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden