Hovedinspirationen er den nordiske folkelige kulturtradition.
Udover almindelig forestillingsvirksomhed har Danseteatret NordenFra specialiseret sig i kulturmøder og kulturelle byttehandler.
Danseteatret forsøger i forskellige sammenhænge at skabe rum, hvor mennesker og kulturer kan mødes og være sammen i meningsfulde fællesskaber. Af samme årsag er teatret ofte internationalt orienteret og har således rejst og spillet i en lang række lande fra Færøerne til Kina.
Danseteatrets ensemble består af både musikere og dansere.
Udover de faste forestillinger, der er beskrevet på vores hjemmeside, så har vi mange forskellige mindre og større engagementer, som er specielt skabt til den sammenhæng vi skal indgå i.
Vi laver kirkekoncerter og musik til gudstjeneste.
Vi spiller til bal i forsamlingshuset.
Vi laver kulturmøder og fællesdansesessions på konferencer, ved virksomhedsfusioner mm.
Vi spiller ved indvielser og jubilæer.
Vi spiller for både voksne og børn, tossede og toptunede.
Kontakt
Elisabeth Groot