Steno Museet
menneske - natur - videnskab
Bliv fascineret af de bitte små atomer eller Universets ufattelige størrelse. Eller tag en kravletur i vores livmoder mens I lytter til blodet, der suser i årene.
På Steno Museet kan børn og voksne gå på opdagelse i udstillinger om natur- og lægevidenskabernes kulturhistorie. I planetariet kan I se forestillinger om galakser, planeter eller andre spændende himmelfænomener og udenfor i museets urtehave, kan I nyde synet og duften fra de mange medicinske urter – eller jeres madpakke. I Steno Museets Væksthuse i Botanisk Have kan I gå på opdagelse mellem planter og blomster fra de fleste kontinenter på jorden. På Ole Rømer-Observatoriet i Højbjerg, kan I se stjernerne optræde ”live” gennem de store kikkerter.
I ferierne har vi Leg med eksperimenter for børn, hvor man bl.a. kan se sig selv flyve i et spejl, finde ud af hvor stærk man er eller lege med lys, elektricitet, magnetisme og meget andet. Steno Museet har et bredt udvalg af undervisningsforløb til brug i 0.-9. klasse.
Mere information på hjemmesiden:
www.stenomuseet.dk