1999 blev i Aarhus Kommune udnævnt som børnekulturår, hvilket betød, at børnekulturen blev et særligt indsatsområde. Efterfølgende vedtog Byrådet den 27. september 2000 kommunens første børnekulturpolitik.
Værdigrundlag og mål for børnekulturen i Aarhus
Børn og unge i Aarhus Kommune skal have de bedst tænkelige betingelser for at leve sig ind i, opleve og bidrage til vores samfund og dets fællesskaber. De har ret til en barndom/ungdom, hvor der tages hensyn til deres udvikling og modenhed. De skal have indflydelse på deres eget liv. De skal vide, hvad der er at vælge imellem, de skal tilbydes nogle kvalitative valgmuligheder, og de skal lære at vælge.
Børn og unge skal både kunne modtage, deltage i og selv være skabende i den kulturelle verden.
Deres fantasi, skabertrang og kropsforståelse skal udfordres; det gælder også de børn og unge, som ikke i dag tiltrækkes af kulturtilbuddene eller føler sig velkomne.
De voksne skal være parate til at delagtiggøre børn og unge i den fælles kulturarv og den kulturelle mangfoldighed og sikre, at børn og unge har lige adgang til de kulturelle muligheder.
De voksne skal sikre kvalitet, være lydhøre i forhold til børn og unge, turde fordybe sig i det, som børn og unge laver, og skubbe dem videre i udviklingen. Samtidig skal de voksne vise børn og unge respekt og tage deres produkter alvorligt.
Børnekulturhuset skal være et ressourcecenter for arbejdet med børn og kultur. Målgruppen er som udgangspunkt børn og unge til og med 17 år.
Børnekulturområdet skal styrkes kvalitativt, dels via en opkvalificering af allerede eksisterende tilbud, dels ved at skabe grobund for og styrke en kontinuerlig, kvalitativ og visionær udvikling af det samlede udbud af børnekultur i Aarhus Kommune.
Alle kommunale institutioner og selvejende kulturinstitutioner i Aarhus Kommune er forpligtet til at indarbejde børnekulturen som et selvstændigt mål i deres virksomhedsplan, så de aktivt kommer til at medvirke til at styrke den fælles børnekulturelle målsætning for hele kommunen.
Netværksmodellen
I modsætning til en traditionel børnekulturhusmodel - med en fast bygningsmæssig ramme inden for hvilken alle aktiviteter foregår - etablerer Aarhus Kommune et børnekulturhus ud fra en netværksmodel. Ved at operere med en netværksmodel bliver det muligt at igangsætte aktiviteter i alle dele af kommunen og på de steder, hvor børnene og de unge faktisk er. Dermed sikres mangfoldighed, udfoldelsesmuligheder, udfordringer, lokalområdeidentitet i børn og unges nærmiljø.
Fysisk bliver den centrale enhed af børnekulturhuset placeret på Brobjergskolen. Her vil nogle store, velegnede lokaler i A-bygningens underste etage blive taget i anvendelse til både værkstedsprægede aktiviteter, udstillinger og forestillinger.
Børnekulturhusets faste personale består alene af to børnekulturkoordinatorer, hvis primære opgave bliver at være løftestang i bestræbelserne på at styrke og udbygge det tværfaglige samarbejde i hele kommunen og være primus motor i udvikling af netværket.