Udstillingerne illustrerer det økologiske samspil mellem planter og dyr, jordbund og klima samt menneskets rolle i kulturlandskabets udformning. Omfattende udstillinger med danske dyr, og smukke dioramaer, som viser Afrikas dyreverden. Animalia - overlevelsens ABC sætter på finurlig vis fokus på evolution. Skiftende særudstillinger.
Levende formidling
Museets skoletjeneste, BioX, tilbyder oplæg og eksperimenterende undervisning for skole- og gymnasieklasser samt gratis opgavesæt til udstillingerne. Find skoletjenestens tilbud på museets hjemmeside:
www.naturhistoriskmuseum.dk
Masser af aktiviteter
Museets naturklub falkeøje tilbyder spændende og alsidige aktiviteter for hele familien på museet og i naturen.
Der kan bestilles rundvisninger, hvor museets biologer med udgangspunkt i udstillingerne fortæller om interessante emner som fx evolution, klima eller den danske dyreverden.
I skolernes vinter- og efterårsferie er der altid et stort arrangement med masser af aktiviteter for børn og børnefamilier. Kom tæt på udstoppede og levende dyr og oplev dissektioner, drilske opgaveløb og meget andet.