Beder BørneCirkus
Beder BørneCirkus er en forening. Den blev dannet i 1999 med det formål at give skolebørn i Beder-Malling-Mårslet området mulighed for at træne cirkusdiscipliner på samme måde, som andre dyrker gymnastik eller fodbold.
Præsentation
Vi holder nu til i Det Blå Hus i Højbjerg, og er derfor et tilbud for børn og unge i hele Aarhus. Adressen er Oddervej 80, 8270 Højbjerg.
Beskrivelse af tilbud til børn
Der er træning i at lave akrobatik, at køre på ethjulet cykel, at gå på artiststylter, at gå på line, at jonglere med mange forskellige cirkusrekvisitter, at balancere på rullebræt og balancekugler og meget mere.
Vi laver cirkusuger i skolernes sommerferie, hvor nye artister kan begynde. Disse uger slutter med en cirkusforestilling, hvor alle medvirkende får en chance for at optræde.
Ind i mellem kan nogen af børneartisterne deltage i mindre forestillinger, ligesom en stor flok sammen tager til Børne- og Ungdomscirkus Festival et eller andet sted i Danmark i august måned hvert år.
Kontakt
Uffe Dittmer